Spøgelsessnemænd……

….trolde, hekse og modige piger og drenge er nogle af de elementer der indgår i de fantastiske historier, som børnene har lavet til vores fortælleautomat.
Alle historier er nu færdige og børnene har tegnet flotte tegninger til historierne. Vi har holdt fortællefest på biblioteket for de involverede børnehaver. Der blev læst en historie op fra hver af de deltagende børnehaver, der blev ivrigt kommenteret fra publikum hvis fortælleren sprang nogle af de bloddryppende detaljer over…. man kender vel sin egen historie :-)
De fine tegninger blev afsløret og egne tegninger blev stolt vist frem og beundret mens der blev gumlet vindruer og drukket juice. Der var ingen tvivl om ejerskabet til historier og tegninger. Tak til børnene for de gode historier.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.