Så er skattejagten i gang!

På Kulturnatten blev skattejagten så endelig indviet! Der var god stemning og omkring 50  fremmødte til begivenheden. Vi havde knoklet hele dagen for at få alt klar til den store begivenhed – og der var spænding til det sidste! Så kl. 18:30 var fødderne var godt ømme og hovederne tunge, men så gik rådmand Jakob B. Johansen på og åbnede skattejagten – introfilmen tonede for første gang frem på den store bagvæg i Hovedbibliotekets forhal og trætheden var som blæst – det var så fint og så spændende.

Familierne er i gang ved det interaktive bord I-land med at høre historier og finde det første spor i jagten...

Familierne er i gang ved det interaktive bord I-land med at høre historier og finde det første spor i jagten...

Da filmen var slut nærmest stormede de ivrige skattejagts-jægere over til undertegnede for at få udleveret en kuffert og komme i gang med jagten. Ca. 10-12 familier jagtede biblioteket rundt de næste to timer – nogen havde brug for lidt hjælp og nogen satte en dyd i at klare ærterne selv.

Vi fik rigtig meget feedback fra de deltagende familier – der var ros, gode ideer, opklarende spørgsmål og generelt stor interesse for installationen. Og selv der endda var enkelte familier, der opgav at komme på jagt denne aften på grund af ventetiden, så var der ingen sure miner – hvilket måske også skyldes den fantastiske vikingesuppe, den gode musik og de dejlige historier der også var en del af tilbudet på denne aften.

 Alt i alt regner vi med at mere end 100 mennesker lagde vejen forbi Hovedbiblioteket på denne efterårsaften.

En familie ses i fuld sving med at løse en post ude i det fysiske bibliotek
En familie ses i fuld sving med at løse en post ude i det fysiske bibliotek

Projektgruppen var i hvert fald meget glade og tilfredse da aftenen var slut – og de ømme fødder opdagede vi  ikke igen før den næste dag!

Dette indlæg blev udgivet i leg, skattejagt, Århus. Bogmærk permalinket.